Problemstilling

Ønsket om undervisningsdifferentiering har sin rod i ønsket om at give enhver lærende optimale læringsmuligheder.
Dette giver nødvendigvis problemer i forbindelse med tilstedeværelsesundervisning der i overvejende grad er lærerstyret og rettet mod en større gruppe af lærende på samme tid.
Det er fra lærerens side en udfordring at give optimale vilkår og skabe tid til, rum til og lejlighed for at den enkelte kan tilgodeses optimalt.

For de lærende opfattes undervisningen som en situation, hvor de skal honorere de samme krav på nogenlunde samme tid og under stort set de sammen betingelser.

Dette kan i et vist omfang imødegås gennem gruppearbejde, projektarbejde og andre differentieringsformer. Men tidspunktet, hvor læringen om et givent tema begynder og slutter, er som udgangspunkt ens for alle ligesom mulighederne for at "trække" på underviseren er defineret i en årsplan og skal ligeligt fordeles mellem alle.

Den centrale problemstilling kan altså defineres som spændvidden mellem ønsket om at tilgodese den enkelte lærendes behov i videst mulig omfang samtidig med at en lang række rammer begrænser de faktiske muligheder herfor.

E-læringsforløb og -materialer er velegnet til at understøtte differentieret læring, idet de lærende kan lære uafhængigt af tid og sted og fordi de kan arbejde med materiale og forløb, som tager hensyn til flere forskellige differentieringsformer. I dette introducerende tema vil der blive set på en række af de områder, der kan differentieres på i et e-læringsforløb. Der findes mange måder at tilgå differentiering på, og antallet af kombinationer er meget stort. Det er derfor nødvendigt, at man som underviser afgrænser sine differentieringsområder - både for ikke at miste overblikket, men også for at undgå at man stiller sig en umulig opgave.

Gennem målgruppeanalysen kan man se på differentieringsaspekter for enkelt personer eller for homogene grupper. Analysen vil give et billede af, hvor der er mest behov for differentiering i forhold til den konkrete målgruppe. Det er herefter disse aspekter, man bør koncentrere sig om.
Allerede gennem de klare mål, som udarbejdes i forbindelse med målanalysen, vil man som underviser tage nogle klare valg om hvor og hvordan, der skal differentieres i forhold til målgruppen. Disse valg udmøntes så i konkrete valg af forløb og materialer i forbindelse med temaet om læringsstruktur.

De klare mål, man har beskrevet, er derefter dem, der evalueres på. Har de lærende nået de ønskede mål, har de anvendt det materiale og den forløbsbeskrivelse, man forestillede sig i forbindelse med målgruppeanalysen. Er der læringsmål, som ikke er nået, er det vigtigt at få identificeret, hvorfor de ikke blev nået, og om der evt. skal ændres i forløbet, materialerne eller valg af differentieringsformer.