Om @ventures

@ventures, Kompetencecenter for e-læring, yder konsulentbistand og udbyder pædagogiske kurser. Fokus er på at omsætte teori til praksis inden for e-læringsområdet.

@ventures blev etableret i 1995 som en afdeling på Århus Købmandsskole og har pt. 21 medarbejdere.

@ventures har udviklet og gennemført fleksibel netbaseret læring og e-læring for mere end 35.000 deltagere og har uddannet mere end 800 undervisere inden for e-læring.

Læringsobjekter
@ventures har desuden udviklet mere end 600 læringsobjekter for private og offentlige virksomheder. @ventures anvender en række egenudviklede it-støttesystemer til at udvikle og kvalitetssikre e-læringsmaterialer.

Den pædagogiske ekspertise omfatter netbaseret og fleksibel læring, kvalitetsudvikling af e-læring og udvikling af e-lærings materialer. @ventures’ pædagogiske metoder er generelt anerkendte inden for e-læringsområdet.

@ventures har bl.a. udviklet en metode til identifikation, beskrivelse og design af elektroniske læringsobjekter. Denne metode gør det muligt at definere og opnå læringsmål for deltagere med forskellige læringsstile og individuelle behov.
Metoden kan anvendes i sammenhæng med mange forskellige forfatterværktøjer.

@ventures har udviklet sit eget værktøj til at opbygge læringsobjekter baseret på denne metode.

Testsystem
@ventures har desuden udviklet et testsystem til elektronisk test af deltageres opfyldelse af læringsmål. Testsystemet anvendes til visitering, træning, selvtest, certificering og formel eksamen. Der kan oprettes omkring 20 forskellige testopgavetyper, der hver for sig egner sig til anvendelse i bestemte faglige og pædagogiske sammenhænge.

Til at kvalitetssikre test har @ventures udviklet en praktisk orienteret kvalitetssikringsmetode, der bl.a. bygger på et sæt af kvalitetsfaktorer, der kan anvendes som tjekliste.

Endelig har @ventures udviklet et web-baseret evaluerings- og kvalitetsudviklingssystem, et videndelingsystem samt metoder til videndeling og kvalitetsudvikling.

@ventures driver VidenNet for e-læring, der er et elektronisk tidsskrift samt et kompetenceudviklings- og erfa-forum: http://www.evidennet.dk

@ventures har følgende pædagogiske mål med e-læring: