• Definition: Når man differentiere på kompleksitetsgraden tager, man hensyn til, at ikke alle lærende møder med den samme grad af evne til at analysere og resonere. Nogle lærende kan løse komplekse opgaver som alene beskriver en problemstilling, mens andre lærende har behov for, at der er støttespørgsmål, som kan hjælpe dem til at identificere problemstillingerne.
  • Hvad kræver denne differentieringsform: Differentieringsformen kræver, at man som underviser har opgaver som de lærende kan arbejde med på flere måder eller at man f.eks. sammensætter læringsgrupper som støtter hinanden i såvel analyse som løsningsfasen. Hvis man ikke differentierer i forhold til kompleksitetsgraden og ikke kompenserer gennem enten den tid der afsættes til løsning af opgaven eller graden af støtte fra underviseren vil resultatet kunne være, at en del af de lærende enten ikke får udfordringer nok eller at andre får så mange udfordringer, at de ikke kan overskue opgaven.
  • Anvendelighed i e-læringssammenhænge: Dette er en differentieringsform som egner til e-læringsforløb idet underviseren kan organisere opgaverne i databaser eller på e-læringsplatformen, så den enkelte lærende kan søge opgaver svarende til den udfordring de efterspørger. Den egner sig yderligere i forbindelse med selvlæringsperioder, hvor de lærende kan hente komplekse opgaver frem og så vælge at trække ledende spørgsmål frem i det omfang, de har behov for det.
  • Læs mere
 
 
Forrige - Næste

Produceret af

 
Udskriv aktuel side. VŠlg 'landscape' under setup i udskriv-vinduet.